Projekt Proxima

229,95 DKK

Vejl. udsalgspris 229,95 DKK


Vægt: 0,282 kg.
stk.

Hvordan ville verden have set ud, hvis Adam og Eva ikke havde spist af frugten?

Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på. Men hun tog ikke af frugten og spiste ikke. Hun vendte sig til sin mand, der var hos hende, og hun sagde: »Slangen lyver.«

Alle kender Urfortællingen: Manden og kvinden over for Slangen. Mennesket sejrer. Slangen knuses. Men hvad nu, hvis mennesket faktisk havde spist af den forbudte frugt?

Fortælleren Or oplever sig kaldet til at besvare netop dét spørgsmål, og hans udforskning af den omvendte Urfortælling fører dystre erkendelser med sig. Samtidig kaldes mesteringeniøren Hypatia til at konstruere et rumfartøj, der kan bringe menneskene til stjernen Proxima, hvor Herren venter på dem. Og bjørneopdrætteren Beowulf kaldes til at elske Hypatia, som ellers har afvist enhver bejler. Fra hvert sit udgangspunkt trækkes de ind i menneskehedens hidtil største udfordring: Projekt Proxima.

»Projekt Proxima« er en original roman om menneskets grundvilkår og kald, om Herrens storhed og kærlighed og om verden, som den kunne have været.

Af Kristoffer Dahl
304 sider.

"Romanen formidler noget af kristendommens centrale budskab på en ny og indsigtsfuld måde, og så bliver man hurtigt grebet af fortællingen, så de 300 sider er væk i løbet af ingen tid."
- Josua Christensen

Læs hele anmeldelsen her.