Det er skønt at være ung! Hele livet ligger foran én. Der er så mange muligheder. Men samtidig er der så mange valg, der skal træffes. Og hvad sker der, hvis man vælger forkert? Hvis man ikke kan være den bedste?
Pernille og hendes jævnaldrende forsøger at navigere i ukendt land, mens de kæmper med forelskelser, relationer, perfekthedskrav og tro.
Vi møder Pernille i gang med at pakke til efterskolen, og støder snart på forældrene Lena og Jesper. Hvis deres navne virker bekendte, så er det fordi 'Ukendt land' fortsætter fortællingen om familien fra romanen 'Brud', der handler om Lena og Jespers udfordringer i ægteskabet. Pernille er opvokset i et kristent hjem og har oplevet, hvordan troen spillede en afgørende rolle i genoprettelsen af forældrenes forhold. Efterskoleåret bliver en tid, hvor hun skal finde ud af, om troen og de kristne værdier giver mening, og også holder i hendes eget liv.
272 sider.
Af Inge Bøgel Lassen