Hvor kommer jeg fra - N. Butterworth og M. Inkpen

99,00 DKK

Vejl. udsalgspris 99,95 DKK


Vægt: 0,21 kg.
stk.

Udfordringen:

Sød, hjertevarm og saglig bog om et vigtigt børnespørgsmål

Små børn stiller spørgsmål - og små børn skal have svar. Et spørgsmål, der helt sikkert kommer en dag lyder: ”Hvor kommer jeg fra?” Og så er det ikke nok at svare Silkeborg eller et andet bynavn. Barnet vil have besked.


I en ny - gammelkendt - børnebilledbog kan der gives svar. LogosMedia har udgivet bogen Hvor kommer jeg fra? Den er oversat fra engelsk og udkom på dansk første gang hos Forlaget Scandinavia i 1989.


Enkle og ærlige svar

Det er en fremragende børnebilledbog, der giver enkle og ærlige svar på et stort spørgsmål. Billedbogen tager afsæt i, at hele ideen med mor, far og børn kommer fra Gud, Gud har en finger med i spillet, og så forklarer bogen i tegninger og tekst, hvordan det går til, når et nyt liv begynder.


Frimodig og livsbekræftende stil

Såvel illustrationerne som teksten har en glad, frimodig og livsbekræftende fortællestil, og de muntre tegninger understreger på en god måde teksten med de ærlige forklaringer.

Jeg sad i sin tid i det bogudvalg hos Forlaget Scandinavia, der besluttede at udgive bogen på dansk, og vidste allerede dengang, at den ville blive en succes. Bogen er for længst udsolgt, og jeg glæder mig over, at LogosMedia nu udgiver den igen. Man har valgt en anden forside, en lidt anden titel og et mindre format. Man har også haft en anden oversætter. Det giver ikke de store ændringer i teksten, men det kan undre, at man har valgt en ny oversættelse.

Bogen kan varmt anbefales som en rigtig god snakke-sammen-bog mellem forældre og børn.

Bjarne Nederby Jessen i Udfordringen uge 3 2010


Bogen er illustreret af Nick Butterworth og Mick Inkpen

34 sider
Indbundet

Størrelse (Længde) 21.5
Størrelse (Højde) 15.3
Størrelse (Bredde) 0.8
ISBN Nummer 9788774257059

Kunder der har købt dette produkt har også købt