The Road to Surrender (CD) - Michael Juel
The Road to Surrender (CD) - Michael Juel
99,95 DKK
2 stk. på lager.2 stk. på lager.

The Road to Surrender (CD) - Michael Juel

Michael Juel har skrevet og spillet rock musik i mange år - et meget anderledes univers hvad angår teksterne
Michael Juels historie
Jeg er ikke født og opvokset i en kristen familie eller et specielt kristent miljø.

En dag i en meget vanskelig periode i mit liv - ledte jeg desperat efter "et sidste alternativ" til bare ikke at leve mere.

Den dag sneg jeg mig ind i en kirke her i Danmark, satte mig på bagerste række og lyttede i mørket - søgte et eller andet jeg ikke rigtig vidste hvad var.Tilfældigvis var det en frikirke, så tingene var ret anderledes end jeg huskede fra de få bryllupper og begravelser jeg har deltaget i - i folkekirken.

Til min overraskelse var der ikke noget orgel der spillede, da folk begyndte at synge. I stedet var der et band der begyndte at spille og synge. Sange der ikke var gamle og fjerne, men nutidige sange, nutidig musik jeg kunne relatere til, musik der talte til mig og fik mig til at lytte til ordene.

Efter Gudstjenesten forlod jeg kirken lidt forvirret, men også med en underlig følelse af undren og fred indeni.

Min nysgerrighed var så stor, at jeg vovede mig tilbage til kirken den følgende søndag.
Jeg havde lyst til at udforske og lytte til mere af de anderledes prædikener, mere af den anderledes "kirkemusik" med den musik og de tekster, der talte til mig og rørte mig. Efter et år var jeg involveret i at spille musik i den kirke.

På et tidspunkt deltog jeg senere i et seminar der omhandlede de nådegaver Gud har givet hver af os og allerede efter to gange, var det klart for mig, at min nådegave var at bruge mine færdigheder som musiker og sangskriver på at skrive musik til kirken - til Gud.Jeg ville have folk til at lytte, til at tænke over hvad meningen er med livet, skaber en nysgerrighed, plante in idé om, at det liv ku' være et liv med Gud.

Mange mennesker besøger af og til en kirke af nysgerrighed, men vender aldrig tilbage fordi de ikke kan relatere sig til de gamle ritualer, tekster og salmer der ikke taler nutidens sprog - der ikke taler til deres hjerter. De mister interessen og vender ikke tilbage.

Meningen med musikken på min CD er, at den vil gøre et søgende menneske nysgerrig nok til at besøge en kirke for anden gang.
Det andet besøg, er for mig det mest betydningsfulde skridt for et menneske der søger efter meningen med livet - det skridt, der giver muligheden og en chance for at starte et fremtidigt liv med Gud.

Det er min historie - min musik - min vej til overgivelse.


-Michael Juel
Producent:
CD
Prod. varenr.:
CD - Michael Juel
Varenummer
1534
text_Product_Weight
100 gr.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere