Om lidt - Roman af Jørgen Hedager Nielsen
Om lidt - Roman af Jørgen Hedager Nielsen
180,00 DKK
1 stk. på lager.1 stk. på lager.

Om lidt - Roman af Jørgen Hedager Nielsen

Roman om de sidste tider
Anmeldelse af Ove Klausen i Udforingen 10. december 2017:

Denne roman handler om at være kristen i de sidste tider og mener, at vi er i de sidste tider nu.

Det meste af det, der sker i romanen, kunne faktisk foregå i dag, men der foregår også ting i den, som er bud på, hvad der kan komme til at ske i fremtiden. Ikke om mange år, men som noget, der er lige om hjørnet og kan blive virkelighed allerede i morgen eller i hvert fald inden for nogle få år.
Den tager fat i nogle aktuelle tendenser og forlænger dem ind i fremtiden. Der er ikke tale om vilde gæt, men om en fremskrivning af, hvad den udvikling, vi er inde i, kan føre til.

Kristne forfølges

Noget af det fremtidige er, at der er vedtaget en lov mod hadtale. Loven skal fremme tolerance. Alle, og også mange kristne, syntes godt om loven, da den blev indført. Men det viser sig, at den bliver brugt imod de troende, der har traditionelle kristne synspunkter.

De har folkestemningen imod sig. Deres synspunkter bliver fordrejet, og de bliver kastet for løverne i form af journalister, der hænger dem ud og ikke giver dem lov at forklare, hvad de egentlig mener. Et homoseksuelt par får deres hus og bil smadret af en gruppe, der udgiver sig for at være kristne. Folk tror, det er kristne, der har gjort det, for de ved jo, hvordan de der radikaliserede kristne er.

Kirken forføres

I kirken er det forbudt at tale om, at der er noget, der er synd, som kan medføre Guds straf. Man må ikke kommunikere, så man støder nogen fra sig.
En biskop siger: ”Kirken skal være åben for alt, der udspringer af kærlighed, og bekæmpe alt, der har med had at gøre. At sige, at der findes handlinger, som vækker Guds vrede, er at beskylde Gud for at hade.”

Det er naturligt at spørge, om det er realistisk, at det, der sker i romanen, kommer til at ske i virkeligheden. Det er troværdigt inden for romanens ramme. Man kan måske synes, at noget er sat lidt på spidsen, men ikke, at det er helt ved siden af.

I øvrigt synes jeg, at det bedste er fremstillingen af de holdninger og tankemønstre, som ligger bag de problemer, det giver at være troende kristen.

Spænding med indhold

Der fortælles i et rimeligt højt tempo uden perioder med stilstand. Handlingen er spændende. Man kan ikke regne ud, hvad der sker, og der er overraskelser undervejs. Samtidig er handlingen nem at følge med i.

Romanen kommer ind på rigtig mange ting igennem det, personerne oplever, tænker og taler med hinanden om, bl.a. om Antikrist er et menneske eller en åndsmagt; om vi i dag har lige så forkerte forestillinger om, hvordan Jesu genkomst skal være, som jøderne havde om Jesu første komme; om vi skal finde os i at blive uretfærdigt behandlet eller slå igen; om vi bliver ensrettet og ført i en bestemt retning af Google og Facebook.

Fanger og fastholder

Der er ikke en scene eller en samtale, som ikke belyser et eller andet emne, og det er gjort imponerende behændigt, så det ikke virker kunstigt eller konstrueret.

Både romanens handling og holdninger fanger fra første side og holder en fast til den sidste.

Jørgen Hedager Nielsen: Om lidt. Roman fra en ikke så fjern fremtid • 252 sider • 180 kr. • BogAnker

Producent:
Forlagsgruppen Lohse
Prod. varenr.:
Lohse
Varenummer
1925
text_Product_Weight
400 gr.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere