Hope - af Lena Løbner
Hope - af Lena Løbner
149,00 DKK
5 stk. på lager.5 stk. på lager.

Hope - af Lena Løbner

10 sange med engelske tekster fra Salmernes Bog

”Hope” er Lenas første album på engelsk, og teksterne er først og fremmest ud fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente.

Inspirationen til albummet fik Lena under et ophold i Israel, hvor hun besøgte en børnelandsby og et hjem for holocaust-overlevende.
– En dag blev jeg særligt ramt af en dyb sorg og nød for den vanskelige situation, som de står i. Jeg gik og bad og fik pludselig en melodi til Salme 23. En anden salme talte til mig, og med det samme kom der en melodi til den også. I løbet af to dage skrev jeg otte nye sange, som handler om håb, trøst og tillid til Gud midt i trængsler, fortæller Lena.

Fællesnævneren for sangene er, at de får os til at rette blikket opad mod Gud. Enten i lovprisning eller som en proklamation af, hvem Gud er.

Albummet lægger ud med ”I will lift” (salme 121), i et glad, friskt tempo med rytmer á la israelsk folkemusik.
Efter et par numre kommer vi lidt ned i tempo, men hele vejen igennem er det musik fyldt med glæde og, ja, håb.

Melodierne passer perfekt til de livgivende ord fra Bibelen. Selv om musikken på de enkelte numre varierer, så er det som om, hver enkelt sang fanger en stemning fra Det Hellige Land.
Foruden Salmernes Bog er der også hentet tekst fra et par vers fra Esajas Bog samt et enkelt vers fra Højsangen.

Albummet er arrangeret og produceret af Joachim Hejslet Jørgensen. Foruden Lenas akustiske guitar akkompagneres sangene af keybord, bas, trommer og ikke mindst af Samuel Hejslets flotte saxofon.

Det er uden tvivl et smukt arrangeret album med god variation i de enkelte sange og med mange fine musiske detaljer. Samtidig er albummet hele vejen igennem tro mod sit tema: ”Bibelske tekster, Israel og håb”.

For hver solgt CD bliver der givet en som gave i Israel. Derfor er titlerne oversat til hebraisk.

Lena Løbner: Hope (CD)
10 sange • kr. 149

Producent:
CD
Prod. varenr.:
CD
Varenummer
1697
text_Product_Weight
65 gr.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere