Niels Hemmingsen - af Martin Schwarz Lausten
Niels Hemmingsen - af Martin Schwarz Lausten
349,00 DKK
1 stk. på lager.1 stk. på lager.

Niels Hemmingsen - af Martin Schwarz Lausten

Vores mest internationalt kendte teolog – før Kierkegaard
Niels Hemmingsen (1513-1600) var før Søren Kierkegaard den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog. Han blev dr.theol. fra Københavns Universitet og snart den førende professor i teologi og dermed universitetets førstemand.

Hans næsten hundrede bøger og afhandlinger udkom i talrige oplag på latin og i oversættelser på dansk, svensk, hollandsk, tysk, engelsk og islandsk og blev brugt i hele Europa. Det var fortolkninger af Bibelens skrifter, akademiske afhandlinger, bøger om dogmatik, etik, om retlige forhold, ægteskabssager, hekse, astrologi, skolevæsen, bidrag til kunsten-at-dø-litteraturen og andet. Hans autoritet og indflydelse var ubestridt. Men efter næsten 40 års ansættelse ramte katastrofen ham, idet kongen fjernede ham fra universitetet, angiveligt fordi hans nadveropfattelse var anderledes end landets officielle lutherske.
I denne bog præsenteres hans til tider temmelig kaotiske familieforhold, hans virke som professor og universitetets rektor, og hans udenlandske netværk. Hans teologi, hans forening af kristendom og humanisme, og hans moralistiske kristentro belyses nærmere. Det samme gælder hans syn på en række sociale og politiske emner.

Væsentlig, velskrevet og godt formidlet bog om en betydende dansk teolog.
Hans Michelsen, Lektør

Fremragende skildring af den første store lutherske teolog i Danmark og hans enorme forfatterskab.
Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten

Martin Schwarz Laustens flotte kirkehistoriske biografi om teologen Niels Hemmingsen
Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen
Om forfatteren
Dr.theol. Martin Schwarz Lausten er professor emeritus i kirkehistorie ved det teologiske fakultet, Københavns Universitet og har skrevet en række bøger om kirkehistoriske emner. I 2012 modtog han Kulturstyrelsens og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for formidling.
Hæftet
382 sider

Producent:
Andre forlag
Prod. varenr.:
Eksistensen 2013 - Anis
Varenummer
1154
text_Product_Weight
258 gr.
ISBN:
9788774576693

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere